En gammel lagerbygning, rangerspor og udtjente installationer bliver nu fjernet som optakt til arbejdet med den nye bydel i Hillerød, Stations Zonen.
Nu starter de fysiske forberedelser til opførelsen af den nye bydel, Stations Zonen, centralt i Hillerød, øst for stationen. Den gamle lagerbygning tæt ved banen nedrives, de gamle rangerspor fjernes, og flere udtjente tekniske installationer til togdriften fjernes også.
”Normalt er en nedrivning jo ikke nogen større begivenhed. Men netop her markerer nedrivningen af lagerhallen, at noget nyt og stort er på vej. Det er det første fysiske tegn på hele byudviklingen af Campusområdet,” siger Hillerøds borgmester Kirsten Jensen
Nedrivningen starter i uge 28 og forløber frem til ca. den15/8-2010
Den videre proces – det sker
Fra 30.08.2010 går Hillerød Forsyning A/S i gang med omlægningen af en stor spilde-vandsledning i området. Spildevandsledningen skal flyttes som et led i at gøre klar til de kommende byggerier. Hillerød Forsyning A/S oplyser, at den store spildevands-ledning er omlagt og fuldt funktionsdygtig i februar 2011.
Efter sommerferien vil ejergruppen så, i samarbejde med den kommende grundejer-forening, tegne og detaljere bydelens infrastruktur og byrum. Arbejdet vil tage udgangspunkt i arkitekternes(red. Holscher arkitekter A/S) helhedsplan og i lokalplan-forslaget, som forventes godkendt til september.
”Vi skal nu i gang med at designe bydelens uderum. I samarbejde med grundejerforeningen og arkitekterne skal vi definere, hvordan de steder, hvor mennesker mødes og hvor kompetencer udveksles ser ud. Ikke mindst skal vi finde frem til hvordan strædet kan invitere både til ophold og fordybelse og til bevægelse og aktivitet. Det er et arbejde, vi glæder os meget til, og som vi også forventer os meget af,” siger Karen Mosbech adm. direktør i Freja ejendomme A/S.
Når arbejdet med at tegne og detaljere byrummene er færdigt, vil grundejerforeningen påbegynde den første del af de infrastrukturelle tiltag samt de første byrum. Byrum og de infrastrukturelle tiltag vil stå færdig samtidig med det første byggeri, nemlig det nye Professionshøjskolen UCC Nordsjælland.
Byen vil blive udviklet i etaper, i takt med at grunde og byggeretter bliver solgt og udbygget.
Køb af byggeretter og grunde kan ske, umiddelbart efter at lokalplanforslaget er god-kendt.
FAKTA
Professionshøjskolen University College Capital Nordsjælland flytter ind
1. juli 2010 blev salgsaftalen på det grundstykke, der bliver startskuddet på opførelsen af den nye bydel ved Hillerød Station, skrevet under.
Det er Professionshøjskolen University College Capital Nordsjælland (UCC Nordsjælland), der har købt grundstykket og dermed dem, der igangsætter udviklingen af den nye bydel. UCC forventes at bygge ca.5500 kvm. og samler dermed deres Nordsjællandske aktiviteter til én skole – et campus centralt i Hillerød. UCC forventes at starte deres byggeri op primo 2011.
En dynamisk og bæredygtig bydel, der bygger videre på Hillerøds kvaliteter
Visionen er at skabe et tæt, koncentreret og bæredygtigt byområde, der kan underbygge og nuancere Hillerøds særlige identitet med et med rigt handels-, uddannelses- og kulturliv. Hillerøds vision 2020 om at være en sund, grøn og ansvarsfuld by understøttes og ambitionerne for den nye bydel sættes højt.
Bydelen er designet til at skabe sociale relationer imellem UCC´s studerende, beboere, erhvervsdrivende samt områdets øvrige brugere. Der skabes grundlag for nærhed og lokalidentitet, for vækst og udvikling, interaktion mellem mennesker og viden, fællesskab og byliv.
Yderligere oplysninger
For yderligere information om nedrivningsarbejdet kontakt Freja ejendomme, driftsansvarlig Kurt Wridt tlf. 4041 4244.
For yderligere information om lokalplanforslaget kontakt Hillerød Kommune, byplanlægger Ragnhild Nielsen tlf. 7232 2131
For information om salg af byggeret kontakt udviklingsdirektør i Freja ejendomme A/S Carsten Rasmussen på tlf. 3373 0800 eller
cr@freja.biz.
For information om anlæg og byggearbejder kontakt afdelingsleder Morten Anker Bendtsen, DSB Ejendomsudvikling A/S på
mben@dsb.dk
Læs pressemeddelelse her