Ejendommen Mitchellsgade 2, 1568 København V solgt til Hafonn A/S
Freja solgte i går ejendommen Mitchellsgade 2, 1568 København V til Hafonn A/S. Det er anden gang, Freja ejendomme indgår handel med Hafonn A/S, som også købte en del af Ny Tøjhusgrunden på Amager Boulevard i København.
Adm. direktør for Freja Karen Mosbech udtaler: ”Det er en meget vigtig handel, vi har afsluttet. Jeg er glad for, at vi igen har kunnet gøre handel med Hafonn A/S. Det er en meget fint beliggende grund, og det er et usædvanligt vellykket og bæredygtigt projekt Dissing og Weitling har designet til den”.
Hafonn A/S er et dansk selskab dannet af de to nordiske investeringsselskaber Snefonn A/S og Hathon Eiendom A/S. Hafonn A/S har haft ejendommen på Mitchellsgade 2 i option siden december 2009 og har nu indgået aftale med Freja om et ubetinget køb med overtagelse 1. juli 2010. Hafonn A/S har valgt at udnytte en bestemmelse i aftalen og indsat det nystiftede selskab HM 2 A/S som køber.
Hafonn A/S har indgået samarbejde med arkitekterne Dissing & Weitling om at opføre en erhvervsejendom på arealet på baggrund af et forslag, som Dissing & Weitling har udarbejdet. Hafonn, Freja og Københavns Kommune har haft en meget fint samarbejde om forslaget så det kan indpasses i den aktuelle lokalplan.
For yderligere information - kontakt adm. direktør Karen Mosbech: Tlf.: +45 3373 0800
Fakta om ejendommen
Ejendommen er beliggende på hjørnet af Michellsgade og Kalvebod Brygge og dækker et areal på knap 7000 m². Arealet er en del af kareen begrænset af Hambrosgade, Puggårdsgade, Kalvebod Brygge og Mitchellsgade.
Da Freja overtog arealet efter Justitsministeriet, husede det ud over Rigspolitiets garageanlæg nogle gamle røde barakker, hvor københavnerne tidligere fik udstedt kørekort.
Den nordøstlige af arealet er frasolgt til Nykredit, som er ved at færdiggøre en ny administrationsbygning på dette sted. Mellem denne bygning og arealet, som Freja nu har solgt, indrettes en plads med offentlig adgang, som anlægges af Nykredit.