English
Print siden

Odenses nye forsker- og videnby – i centrum af Danmark

Freja ejendomme har netop afholdt kick-off seminar i forbindelse med vinterens idékonkurrence vedr. udvikling af ny forsker- og videnpark, samt spændende og levende portalområde langs Niels Borhs allé ved SDU i Odense.

Freja ejendommes vision er at skabe fremtidens innovative forsker/viden/- science område, samt optimere campusområdets forbindelse med byen, på vore arealer i den nordlige del af det nuværende Odense Campusområde. En vision der hænger tæt sammen med Odense Kommunes visionære helhedsplan for området omkring SDU – der skal udbygge Odense som videnby. Fuldt udbygget er intentionen at den nye forsker- og videnpark samt portalområdet skal rumme 200.000 etagem².

Kick-off seminarets fokus skal sikre at visionen kan realiseres og konkretiseres via idékonkurrencens resultater. På seminaret var der derfor sat fokus på at ruste de 6 inviterede teams til selve konkurrencen, ved at videreformidle erfaring fra andre eksperter og lignende forsker- og videnprojekter i ind- og udland. Derudover blev det understreget, at det nye område skal indgå i en tæt sammenhæng med områdets helhedsplan og være et væsentligt bindeled mellem Odense by og campus-området.

Helhedsplanen for området omkring SDU Odense Kommune har i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), Region Syddanmark, Odense Universitetshospital (OUH), Syddanske Forskerparker, Universitets- og Bygningsstyrelsen samt Freja skabt en visionær helhedsplan
for alle arealerne omkring SDU, der skal markere Odense som videnby. Udover Frejas udvikling af forsker- of videnpark samt portalområdet, vil der også ske en udbygning af områdets infrastruktur i forbindelse med etablering af OUH’s nye Universitetshospital (300.000 m²) samt udbygningen af det eksisterende SDU.

En ambitiøs beslutning, der vil gøre en forskel langt ud over det regionale område.