Domhuse og skinner til salg....
Freja ejendomme har netop erhvervet 13 nye ejendomme – heriblandt tidligere banearealer fra BaneDanmark og historiske domhuse fordelt over hele landet. Ejendommene er erhvervet via det 28. indskud fra Frejas ejer, Den Danske Stat.
De 13 ejendomme har tidligere fundet anvendelse i Staten, men til vidt forskellige formål:
Carlsbergvej 32E i Hillerød har været en del af BaneDanmarks sporanlæg – mens Torvet 1 i Korsør har fungeret som ting- og arresthus for Korsør retskreds i over 100 år. Blandt de resterende ejendomme er bla. flere tidligere og meget smukke retsbygninger ejendomme som har været anvendt til lokale rets- og politiformål
De 13 ejendomme er:
• Park Allé 160, Brøndby (tidl. Retten i Brøndby)
• Frisvadvej 3, Varde (tidl. Retten i Varde)
• Torvet 12, Kjellerup (tidl. Retten i Kjellerup)
• Adelgade 15-19, Skanderborg (tidl. Skanderborg Tinghus)
• Nytorv 19, Frederikshavn (tidl. Retten i Frederikshavn)
• Solvej 1, Gilleleje (tidl. Gilleleje Nærpoliti)
• Torvet 1, Korsør (tidl. Ting- og arresthus)
• Slotsvænget 5, Kalundborg (tidl. Kalundborg ordenspoliti)
• Torvet 2, Kalundborg (tidl. Kalundborg Politistation)
• Storegade 39, Stege (tidl. Stege Tinghus)
• Stendamsgade 12, Nyborg (tidl. Nyborg Politi)
• Tingvej 39 A&B, Skærbæk (tidl. tilhørt Udlændingeservice)
• Carlsbergvej 32E, Hillerød (tidl. baneareal)
Freja står nu for salget af ejendommene, der alle skal finde ny anvendelse på det private marked. Inden ejendommene sættes på salgslisten undergår de en individuel vurdering med det formål at undersøge, hvorvidt den enkelte ejendom kræver udvikling af lokalplan, igangsættelse af byggemodning eller lignende.
Ejendommenes status vil løbende blive opdateret på vores hjemmeside. Samme sted kan findes billeder samt uddybende beskrivelser af hver enkelt ejendom.