Print siden
Følager 5, 2500 Valby
Beliggenhed:
Ejendommen er centralt beliggende ved Gl. Køge Landevej og umiddelbart ved Ny Ellebjerg Station.
Adresse:
Følager 5, 2500 Valby
Google kort:
Matrikel:
9A Valby
Seneste nyt:
I foråret blev en arkitektkonkurrence, i form af et parallelt opdrag, for området omkring den nye station ved Ny Ellebjerg – og dermed vores ejendom Følager - igangsat.
De fire arkitektfirmaer der deltog i konkurrencen var Nord, COBE, Lundgaard & Tranberg samt Vandkunsten. Selve konkurrencen er nu afsluttet, og alle grundejerne har i fælleskab vurderet de indkomne forslag og vil nu arbejde videre med Tegnestuen Vandkunstens forslag. På baggrund af dette forslag vil arbejdes der på at der kan foreligge et lokalplanforslag til offentlig høring i marts 2009 og endelig lokalplan i september 2009.
Vandkunstens forslag for området ved Ny Ellebjerg st. peger på en samlet udvikling af et blandet erhvervs- og boligområde, hvor der nord for stationen vil ske en omdannelse af den eksisterende industribebyggelse til blandet bebyggelse med erhverv og boliger. Samtidig med dette vil der ske en nyudvikling af ejendommene syd for, der pt. er sporadisk bebygget.
Læs Vandkunstens forslag
Pressemeddelelse
Udvikling af Ny Ellebjerg st. i Valby (04.07.2008).
Størrelse:
Grundareal: 18.922 m2
Planforhold:
Ejendommen er omfattet af Kommuneplanens rammer, og er beliggende i et E1-område, som bl.a. kan benyttes til lettere industri, værksted, lager, transport liberalt erhverv m.m.
Bebyggelsesprocenter er fastlagt til max. 110 og friareal procenten udgør 15. Bygningshøjde er max. 20 m.
I den nye lokalplan forventes området ændret til stationsnært område, hvor der kan arbejdes med en højere bebyggelsesprocent. Dette er dog afhængig af godkendelse af Kommuneplan 2009, der vil give mulighed for denne ændring.
Der er lokaliseret forurening på en del af arealet, som dog i forbindelse med nybyggeri vil blive krævet oprenset i en grad, der kommer til at svare til den fremtidige anvendelse af området.
Beskrivelse:
Grunden er delvist udlejet og bebygget med mindre værkstedsbebyggelser, der bliver nedrevet i forbindelse med lejernes fraflytninger. Lejerne er pligtige ved lejemålets ophør at aflevere arealerne rene og ryddeliggjorte, og opfyldt i terrænhøjde med god og naturlig fyld.
Hent salgsopstilling her
Mægler: