Grønt lys: Nu kan udviklingen af Vridsløse gå ind i ny fase

Af: Thomas Endelt Andersen, Kommunikationskonsulent, Freja Ejendomme
På gårsdagens møde i kommunalbestyrelsen blev rammelokalplanen for Vridsløse godkendt, og dermed kan parterne bag udviklingen af den nye bydel nu begynde at gøre den gamle fængselsgrund klar til ny bebyggelse startende med den sydlige del af området.

Udviklingen af det tidligere Vridsløselille Statsfængsel og den tilhørende 160.000 kvadratmeter store fængselsgrund, som i fremtiden skal være en levende og grøn bydel, rykkede i aftes endnu et skridt nærmere. Her godkendte et flertal i Albertslunds Kommunes kommunalbestyrelse en rammelokalplan for det gamle fængselsområde, der fastlægger de overordnede strukturer i området.

- Det er fantastisk, at vi nu har vedtaget de overordnede rammer for Vridsløse, der blandt andet sikrer gode forbindelser til resten af byen og en gennemgående grøn struktur internt i Vridsløse. Det er resultatet af et grundigt forarbejde og et tæt samarbejde mellem udviklere, kommune og en række interessenter om at skabe en plan, der i vid udstrækning tager hensyn til og bygger videre på grundens grønne og historiske kvaliteter. Udviklingen vil bidrage til at realisere vores vision om at være en bæredygtig by for børnene, det grønne og fællesskaber, siger borgmester i Albertslund Kommune Steen Christiansen.

Bydel udvikles i etaper
Den nu godkendte rammelokalplan er anlægsgivende for det overordnede vejnet, belysning og forsyningsledninger samt de grønne områder. Det betyder, at A. Enggaard, PKA og Freja Ejendomme – der sammen står bag udviklingen af Vridsløse i tæt samarbejde med Albertslund Kommune – nu har grønt lys til at gøre grunden klar til udviklingen af den nye bydel.

- Vi er nu et skridt nærmere realisering af et meget spændende og visionært byudviklingsprojekt. Hele udviklingen af Vridsløse bygger på en ambitiøs bevarings- og transformationsstrategi. Det er ikke bare en bæredygtig tilgang, men også en måde at sikre, at vi bevarer samt bygger videre på områdets historie og unikke kvaliteter. Et vigtigt fokuspunkt i 2023 bliver at kortlægge, hvordan bevaringsværdige bygninger kan renoveres og transformeres, så de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier sikres i en ny og moderne bydel, fortæller adm. direktør i Freja Ejendomme Christina Jørgensen.

Vridsløse udvikles i etaper, og 2023 bliver et år, hvor nogle af de første større fysiske skridt i udviklingen skal tages. Særligt omkring den sydlige del af grunden vil det derfor også snart blive mere synligt, at der er gang i et stort byudviklingsprojekt i byen ifølge projektudviklingschef i A. Enggaard, Morten Løgsted.

-  Her tænker jeg blandt andet på etableringen af forsyningsledninger, etableringen af den nye sø, der bliver et stort og rekreativt naturområde, og selvfølgelig lukningen af en del af Hedemarksvej. Vi arbejder i øjeblikket tæt sammen med Albertslund Kommune på at sikre, at vejlukningen vil skabe mindst muligt gene ved blandt andet at tilbyde alternative forbindelser for gående og cyklister, men vi kommer ikke udenom, at det selvfølgelig vil påvirke de bilister, der i dag benytter strækningen, siger Morten Løgsted.

De nærmere detaljer for lukningen af Hedemarksvej, der blev godkendt af kommunalbestyrelsen i sommeren 2021, vil blive meldt ud senere på foråret. Sideløbende med byggemodningen fortsætter udviklingen af bydelens levende samlingspunkt Porten, hvor rammerne udgøres af de historiske bygninger og pladsen omkring den grønne port. Porten vil blandt andet byde på events og koncerter og huser allerede flere spændende aktører herunder mikrobryggeriet Slowburn Brewing Co-op.

Inden nybyggeri kan sættes i gang på grunden, skal lokalplanen for bydelens første kvarter på plads. Første lokalplan, der dækker over grundens sydvestlige kvarter, som i masterplanen har arbejdstitlen Karrékvarteret, er aktuelt under udarbejdelse og forventes at blive sendt i offentlig høring hen over sommeren.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder samt til at præsentere PDF’er.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Issuu er en 3. parts PDF reader, som bruges til at læse Freja Magasinet