Freja Ejendomme sælger stor udviklingsejendom i Aalborg til konsortium med pensionskasser

Af: Thomas Endelt Andersen, Kommunikationskonsulent, Freja Ejendomme
Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, har solgt den markante erhvervsejendom på Skibsbyggerivej 5 i Aalborg, som man satte til salg tilbage i marts i år.

Freja Ejendomme har solgt den store, markante erhvervsejendom på Skibsbyggerivej 5 i Aalborg. Køber er et konsortium ledet af K Properties fra Aalborg og med fire pensionskasser; Sampension, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Teknikum- og Diplomingeniører.

Den synlige og lokalt kendte erhvervsejendom nyder en fantastisk beliggenhed i Aalborg og er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Den indeholder ca. 7.000 m2 erhvervsarealer fordelt på fem etager og med tilhørende kælder på ca. 850 m2. Ejendommen er opdelt i kontorer og møderum i varierende størrelser og med storrumskontorer på alle etager. På 5. sal finder man kantine med køkken samt tagterrasse med udsigt over Limfjorden og Aalborg.

Jeppe Lynge Larsen, COO hos K Properties siger: ”Øst-havnen i Aalborg er i rivende udvikling i disse år og betragtes som det mest attraktive kontorområde i Nordjylland. Beliggenheden er med andre ord helt i top på denne ejendom, som vi vil omdanne til et moderne og energivenligt flerbrugerhus med plads til flere mellemstore lejere”.

Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme siger: ”Det er en fantastisk ejendom med nogle rigtig gode lokaler og en imponerende beliggenhed og udsigt. Men det er også en meget stor ejendom, som bestemt ikke er for alle. Derfor er vi også rigtig glade for dette salg, hvor vi har fundet den helt rigtige køber, der kan løfte opgaven og skabe nyt liv i ejendommen”.   

Freja Ejendomme overtog ejendommen fra Bygningsstyrelsen og den har tidligere været anvendt til kontor og administration for Toldstyrelsen og Motorstyrelsen. I dag er kun stueetagen udlejet til de to styrelser.

Der hører til denne ejendom ca. 150 P-pladser, hvoraf ca. 40 pt. er disponeret til de nuværende lejere.

Salgsprocessen blev varetaget af Nordicals Aalborg på vegne af Freja Ejendomme.

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder samt til at præsentere PDF’er.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Issuu er en 3. parts PDF reader, som bruges til at læse Freja Magasinet