Foto: Kontraframe

Jeg glæder mig til at gå i dialog med vores investorer. Jeg er sikker på, at langt de fleste kan se, at der både er miljømæssige og økonomiske grunde til at gå i en mere bæredygtig retning.

Projektleder i Freja ejendomme Christian Nielsen

Freja opruster på bæredygtighedsfronten

Vi har sendt en af vores DGNB konsulenter på uddannelse i bæredygtighedsledelse, så vi kan skabe flere bæredygtige projekter sammen med vores investorer.

Bæredygtighed er kommet på dagsordenen i store dele af samfundet. Også i ejendomsbranchen hvor flere investorer begynder at tænke i grønne tiltag og få deres bygninger certificeret efter bæredygtighedsstandarder som DGNB, LEED og BREEAM.

I Freja bygger vi ikke selv. Men vi vil gerne være med til at skubbe udviklingen i en mere CO2 neutral retning ved at få vores investorer til at træffe flere bæredygtige valg. Derfor har vores projektleder Christian Nielsen uddannet sig i bæredygtighedsledelse.

- Vi vil gerne arbejde for at få bæredygtighed ind i de allerførste faser af et projekt, så det ikke bare bliver et tillæg til sidst. Det er bedre for miljøet og for økonomien. Derfor vil vi i højere grad i Freja kunne pege på de bæredygtighedstiltag, som vores investorer med fordel kan indarbejde i projekterne, så vi får bedre og mere grønne projekter, siger udviklingschef i Freja Lisbeth Nørskov Poulsen.

Vil præge projekterne

Uddannelsen i bæredygtighedsledelse kommer ovenpå en uddannelse som DGNB konsulent, så Christian Nielsen nu har flere bæredygtige ben at stå på.

- Uddannelsen har givet mig redskaber til at gå i dialog med investorerne, så vi kan udvide deres horisont og få et bredere perspektiv på bæredygtighed i det hele taget. Jeg er blevet skarpere på, hvordan Freja kan præge projekterne i en mere bæredygtig retning. Investorerne har jo primært det økonomiske sigte på projekterne, så min rolle bliver at vise, hvordan det økonomiske kan gå hånd i hånd med det miljømæssige, siger Christian Nielsen.

Eksempler på bæredygtige tiltag kunne være at genanvende materialer til nye formål, certificere bygninger efter DGNB, vælge materialer med lang levetid eller gå efter en passivhus standard. Hvilke valg, der giver mest mening, afhænger af det enkelte projekt.

- Jeg glæder mig til at gå i dialog med vores investorer. Jeg er sikker på, at langt de fleste kan se, at der både er miljømæssige og økonomiske grunde til at gå i en mere bæredygtig retning, slutter Christian Nielsen.

Andre nyheder

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Acceptér Cookies
Læs mere om cookies
Læs mere om vores persondata