Nyt liv i det gamle hospital

Da Freja solgte Bredgade 70 til Karberghus, kom der nyt liv i den klassiske rokokobygning, der har huset Danmarks første hospital.

I den nederste ende af Bredgade efter Amalienborg og Marmorkirken ligger en af Københavns fineste rokokobygninger. Ejendommen blev bygget i midten af 1700-tallet til at huse Danmarks første hospital Det Kongelige Frederiks Hospital og består af et bygningsanlæg med et stort gårdrum og fire pavilloner.

I dag huser hovedbygningen Designmuseum Danmark, mens pavillonerne har haft forskellige ejere gennem tiden. I pavillonen i Bredgade 70 blev kampen for folkesundheden erstattet af tvister over patenter, konkurser og varemærker, da Sø - og Handelsretten rykkede ind i 1960’erne. En retssal blev etableret i bygningens hjerte, men ellers fik den gamle bygning lov til at passe sig selv indtil 2012, hvor Freja overtog ejendommen og begyndte jagten på en investor til den majestætiske bygning.

”Bygningen var slidt af mange års offentligt brug og kunne virkelig trænge til en kærlig hånd. Vores bestræbelser gik derfor på at finde en investor, der kunne se mulighederne i bygningen og føre den tilbage til fordums glans,” fortæller direktør i Freja ejendomme Karen Mosbech.

Specialister i fredede ejendomme

Til alt held meldte Karberghus sig på banen. Firmaet har specialiseret sig i at restaurere fredede bygninger og leje dem ud til kræsne erhvervskunder. For dem var der ingen tvivl om, at ejendommen i Bredgade 70 var en exceptionel bygning, der var værd at føje til porteføljen.

"Vi var så heldige, at vi havde mulighed for at købe ejendommen. Det tog os kun en måned at finde en udlejer, som ville flytte ind", fortæller Andreas Karberg, der er tredje generation i familievirksomheden, der går helt tilbage til 1917, hvor farfaderen byggede sit første pakhus. Dengang byggede Karberghus nye bygninger. I dag har de specialiseret sig i fredede ejendomme, som de køber for at restaurere og leje ud.

"Vi har aldrig solgt en bygning. Vi køber ejendomme for at bevare dem, vedligeholde dem og udleje dem. Vi restaurerer bygningen i samarbejde med udlejeren, så huset bliver skræddersyet til deres behov. Vores ejendomme adskiller sig fra de moderne energieffektive bygninger i Ørestad ved at have skønhed, historie, en exceptionel god beliggenhed og højt til loftet. Vi plejer at sige, at vores udlejere får kubikmeter ikke kvadratmeter", siger Andreas Karberg med et glimt i øjet.

Ejendom med karakter

Karberghus' typiske kunder er succesrige IT-virksomheder, advokater eller headhunterfirmaer som i Bredgade 70, hvor det internationale headhunterfirma Egon Zehnder har lejet sig ind. Firmaet ledte efter en ejendom i Frederiksstaden og blev betaget af bygningens muligheder og historie:

"Bredgade 70 er en usædvanlig ejendom med god plads og rumdynamik. I ejendommen kunne vi etablere et storrumskontor med omkringliggende kontorer, som ville give os en større grad af tæthed og dermed samarbejde mellem konsulenter, research og supportfunktioner”, fortæller den danske direktør i Egon Zehnder Peter Levin og fortsætter:

"Det betyder meget for os alle, at vi bor i en fredet ejendom. Kontorerne og ejendommen generelt har karakter, og så giver det bygningen en speciel aura, at det er det gamle Frederiks hospital, hvor Søren Kirkegaard døde."

Det betyder meget for os alle, at vi bor i en fredet ejendom. Kontorerne og ejendommen generelt har karakter, og så giver det bygningen en speciel aura, at det er det gamle Frederiks hospital, hvor Søren Kirkegaard døde.

Peter Levin, direktør i Egon Zehnders danske afdeling

Fra retssal til storrumskontor

I samarbejde med Egon Zehnder har Karberghus istandsat Bredgade 70 fra top til tå. I kælderen fik Karberghus tilladelse til at grave en halv meter ud, så de hvælvede lofter kunne komme til deres ret. Under udgravningen fandt entreprenøren flere af de gamle pæle, som oprindeligt blev brugt til at pilotere bygningen med. Pælene står nu opstillet i kælderen som en sjov reminder om bygningens oprindelse. Med udgravningen af kælderen blev der plads til at etablere en flot kantine under jorden.

I den gamle retssal på første sal er der også sket store forandringer. Her er der etableret storrumskontor for alle researcherne, og rummet summer af dansk og engelsk snak henover bordene. Fra storrumskontoret fører en række højloftede fyldningsdøre ind til statelige enkeltmandskontorer:

"Vi kunne påvise overfor Kulturstyrelsen, at der tidligere havde været døre her, så vi fik lov til at ændre på indretningen. For at markere at der er tale om tilføjelser til bygningen, er der sat glas helt oppe foroven på væggene mellem enkeltmandskontorerne", fortæller Andreas Karberg.

Den gamle retssal er nu storrumskontor

Moderne lysekroner

Overalt er bygningen restaureret med nænsom hånd, så detaljerne får lov at træde frem. Det anonyme blå linoleumsgulv fra tiden som offentligt kontor er erstattet af et flot nyt plankegulv, der er bygningen værdig. Mens historiske detaljer som fx de originale messinghåndtag får flot modspil af en række store moderne lysekroner, der giver et cool eksklusivt look.

"Alt i alt har vi ofret et tocifret millionbeløb for at få bygningen op i den standard, vi gerne ville have. Det er klart, at det ikke er en investering, vi får hjem lige med det samme. Men når bygningen har stået mere end 200 år, så står den nok også mange år endnu" , slutter Andreas Karberg.

Kantinen er rykket ned i kælderen

Andre cases