Jernbanebyen – farvel til industrien
Når man i dag går rundt i det 400.000 kvm. store, centralt beliggende industriområde mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade, kan det føles utroligt at tænke på, at her engang kommer til at bo og arbejde flere tusinde i, hvad der bliver fremtidens bydel, og som allerede er døbt Jernbanebyen. Hvorvidt fantasien skal på overarbejde eller ej for at fremmane dette urbane fremtidsscenarie, afhænger i høj grad af, hvor du befinder dig i området. Nogle steder er det ganske let at forestille sig spændende boliger og moderne kontorlandskaber flettet ind i grønne arealer og tidssvarende og brugervenlig infrastruktur. Andre steder skal arkitektbrillerne måske pudses en ekstra gang og fantasien hjælpes lidt på vej, før man ser en moderne bydel for sig.
Sjældent potentiale
Beder man Carsten Rasmussen, direktør i Freja Ejendomme, om at vurdere områdets potentiale, er budskabet meget klart: “Hele det her område på 400.000 kvm., som engang bliver til Jernbanebyen, har et potentiale, man kun sjældent oplever. Det skyldes både størrelsen, placeringen midt i byen og den omkringliggende infrastruktur. Jeg ser det som en stor kvalitet, at der er meget forskellige områder og stemninger på det mstore areal. I den østlige del oplever man jo et reelt miljø med ældre DSB-bygninger, små veje og grønne områder, og i den vestlige ende er området meget bart. Det, som skal knytte områderne sammen, er en sammenhængende grøn struktur, hvor de forskellige rumlige potentialer i området på hver sin måde understreges af aktive byrum. Men når man skal bygge en bydel op fra bunden, er det vigtigt at have kvarterer med meget forskellige identiteter, så på den måde er dette faktisk et rigtig godt udgangspunkt for at bygge en kompleks bydel med høj diversitet i udtryk og boligmasse”.
Når man bevæger sig rundt i området og fornemmer historiens industrielle vingesus, kan man hurtigt få fornemmelsen af, at området altid har set sådan ud. Men det er langt fra sandheden, for indtil midten af det 18. århundrede var området faktisk en del af havnebassinet. Her fulgte kystlinjen Halmtorvet og Sønder Boulevard, og området omkring den daværende kystlinje var i mange år mere karakteriseret ved industri end boliger. Eksempelvis lå Københavns første gasværk, Vestre Gasværk, helt ned til vandet der, hvor man i dag finder Kødbyen, og på Sønder Boulevard nr. 7 havde Alfred Benzons kemiske fabrik til huse.
Moderne bydel
Frem mod århundredeskiftet sker der en omfattende opfyldning langs vandsiden, hvorved byen vokser betragteligt. Man oplever i årene et stigende pres på de eksisterende jernbaner, og man opfører derfor en godsbanegård på byens nye arealer, som står klar i 1901. Selvom den blev nedrevet i 1968, er der i dag stadig utallige spor fra perioden - blandt andet Godsbanevandtårnet, som består af to sammenhængende tårne, der blev bygget i henholdsvis 1901 og 1907.
Når man i dag går en tur i det, der en dag bliver en moderne bydel, er det med andre ord på et område, der engang kun bestod af havbund og vand, og som først for alvor begyndte at tage den form, vi kender i dag, i starten af 1900-tallet, og som herefter udviklede sig med hastige skridt i de følgende årtier.
Carsten Rasmussen siger: “Når man taler om byudvikling, og hvordan København skal udvikle sig, hører man nogle gange, at det er vigtigt af historiske årsager at bevare status quo i et givent område. Det kan bestemt være en vigtig pointe mange steder rundt om i byen, men når man betragter byens historiske udvikling, må man samtidig også bare konstatere, at man historisk utallige gange har udvidet og ændret drastisk på byens udseende og omfang for at imødekomme de demografiske og industrielle udfordringer og muligheder, man stod over for. Det er Jernbanebyens areal et strålende eksempel på”.
Relaterede artikler
Cortex Park - en hub for viden
Cortex Park er en del af Campus Odense – et af Europas mest ambitiøse vækst- og udviklingsområder for forskning, uddannelse og erhverv.
Mørkhøj Bygade - ny, grøn bydel ser dagens lys
Området, Mørkhøj Bygade, står over for en gennemgribende transformation, når en del af Gladsaxe Erhvervskvarter omdannes til en mangfoldig og levende bydel.