Hvem bygger fremtiden?
Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør i PensionDanmark:“Det lange sigt for medlemmerne”
”Helt basalt udvikler vi ejendomme for at sikre et godt og langsigtet afkast til vores medlemmer. De seneste år har vi derfor valgt at flytte hele vægten til bæredygtigt byggeri, og alle profiterer af det: vi får et godt hus til slutbrugerne, vi får lave driftsomkostninger, vi får langtidsholdbar kvalitet og et godt bymiljø, og investeringen er bedre, hvis vi vælger at sælge.
For at kunne det, har vi trukket hele projektudviklingen hjem til os selv. Det har gjort os i stand til at styre kvaliteten langt mere aktivt. Bestiller man bæredygtighed under projektudviklingen, er det fordyrende og giver ikke nødvendigvis den bedste kvalitet. Det har en helt anden effekt, når vi selv er helt tæt på udviklingen af byggeriet og skal samarbejde med folk på byggepladsen, entreprenøren eller antropologen. Senest har vi udvidet afdelingen med to byudviklere, hvilket jeg ikke selv ville have forestillet mig for et år siden. Men vi har brug for de kompetencer for at arbejde bæredygtigt i den store skala.
Metoderne og udfordringerne udvikler sig meget hurtigt, og med vores tilgang er vi også hele tiden nødt til at se ud i fremtiden. I øjeblikket undersøger vi, hvordan bæredygtighed ikke bare kan måles men også mærkes af folk. Og så skal vi i gang med at udvikle nye værdikæder og forretningsmodeller til en fremtid, hvor hele genanvendelsesområdet kommer til at spille en meget større rolle. Tidligere var der et modsætningsforhold mellem afkast og bæredygtighed, men det er vendt til alles fordel.”
Andreas Just Karberg, direktør og medindehaver af Karberghus: “Det skal være rigt på arv og åndelighed”
”Ejendommen skal være fredet. Den skal være smuk. Og den må meget gerne have en spændende historie, før jeg overvejer en investering. Og så skal den kunne bringes tilbage - eller frem om man vil - for igen at få nyt liv. Det er ikke altruisme, selvom det er dejligt, at nogen glædes over, at de huse bevares. Det er en forretning, der skal løbe rundt, men det er også en privat ejet virksomhed, som bygger på en basal glæde ved at eje og istandsætte privat ejendom, der er rig på arv og på åndelighed. Glæde er som bekendt den bedste motivation, og selve processen i forbindelse med mistandsættelsen er dybt motiverende.
Det er en matematisk lov, at det altid bliver dyrere at istandsætte en fredet ejendom, end man forventer. Vi har aldrig overholdt vores første budgetter! Regnestykket kan lade sig gøre, fordi vi beholder ejendommen og udlejer den.
En del investorer har brændt fingrene på fredede ejendomme, når de for eksempel har forventet at kunne omdanne erhverv til boliger. Der kan være meget vanskelige forhindringer forbundet med det, og jeg går selv i en lang bue uden omejendomme, hvor det ikke er muligt at få fornuftig funktion frem. Pakhuse er et eksempel, for vinduerne sætter en stor begrænsning for dagslys.
Karberghus har eksisteret i 5 generationer, men vores historie med fredede ejendomme er kun 17 år gammel. Den startede som et tilfældigt møde med en fredet ejendom på Højbro Plads. Skridt for skridt har det udviklet sig til ren kærlighed. Det forholder sig med den slags bygninger som med en partner. Det kan godt være, at det ydre er interessant, men kærligheden opstår for alvor, når man kommer helt ind bag facaden.”
Rune Kilden, byudvikler: “Der skal være en klar idé”
”Vi bygger, når der er en ild, der brænder for noget. Når idéen er rigtig kan jeg se den for mig som et filmmanuskript med et tema. Det handler altid om former for liv i Aarhus. Det skal være lidt besværligt og helst ekstraordinært. Men der skal først og fremmest være en idé til noget, der kan et eller andet. Udgangspunktet er aldrig, at vi kan se økonomisk fortjeneste først. Processen er omvendt. Hvis idéen kan noget særligt eller vigtigt, undersøger vi den og udvikler en businesscase.
Det gælder for alle vores projekter, at vi ikke kan gøre det alene. Andre skal ville projektet lige så meget som os. Det kan være kommunen, arkitekter, investorer eller andre. Vi kan til gengæld komme virkelig langt med de ekstra perspektiver, vi får på den måde. Vores projekter starter aldrig medformgivningen. De slutter med formgivningen. Så når vi kommer dertil, er der arbejdet virkelig grundigt med, hvad projektet skal kaste af sig til byen. Det giver mening at give noget tilbage til byen, jeg bor i, så indtil videre bygger vi kun Aarhus. Måske skal vi en dag teste om idéerne også duer andre steder, men lige nu passer det os godt at lægge al vores energi her.
Vi arbejder altid med benspænd, som for eksempel: ”Hvad er smertegrænsen for genbrugsmaterialer, når man bygger højt?” eller ”Hvilken plan skal vi lave i Aarhus Havn, hvis vi programmerer bylivet og definerer byggefelterne derefter?” Nogle projekter er mere økonomisk bæredygtige end andre, nog nogle projekter kræver en vis forretningsmæssig filantropi. Men i langt de fleste tilfælde er en god idé også økonomisk interessant for andre. Det er ikke nok, hvis det kun er fedt for os selv”.
Relaterede artikler
Cortex Park - en hub for viden
Cortex Park er en del af Campus Odense – et af Europas mest ambitiøse vækst- og udviklingsområder for forskning, uddannelse og erhverv.
Mørkhøj Bygade - ny, grøn bydel ser dagens lys
Området, Mørkhøj Bygade, står over for en gennemgribende transformation, når en del af Gladsaxe Erhvervskvarter omdannes til en mangfoldig og levende bydel.