Fra lukket domstol til åbent iværksættermiljø
Udefra ser retsbygningen på Blegdamsvej lige så imposant og tillukket ud som altid. De mægtige søjlepartier, store solide trædøre og inskriptionen indgyder ærefrygt. Det er ikke et sted, du kommer frivilligt. Eller rettere sagt: det var ikke et sted, du kom frivilligt. For i dag er retten flyttet ud og den klassiske ejendom omdannet til et kreativt kontorhotel for små iværksætter-virksomheder.
- Kontorhotellet hedder Nomad Workspace. Deres koncept er meget enkelt. Du kan leje en fast plads og sidde her med din virksomhed. Du kan også leje en plads eller et mødelokale for én dag eller måske 10 dage om måneden. Hvis du har et arbejde, hvor du er meget på farten, kan du komme her en eller to dage om ugen og få nogle mails og noget arbejde fra hånden, siger Hans Peter Hertz og viser det flotte rum frem for Freja en kølig efterårsdag. Caféen er lige åbnet og behagelig loungemusik strømmer ud i den hyggelige café, hvor du kan få hjemmelavet æblemarmelade til morgenmaden.
Markant farvesætning
Hans Peter Hertz – HP blandt venner – repræsenterer selskabet BL6, der sammen med en svensk investor har købt retsbygningen af Freja. Da BL6 overtog bygningen, var der kedelig linoleum på gulvene, lange gange og små cellekontorer. Nu er højre side af bygningen åbnet og lejet ud til kontorhotellet Nomad Workspace. De 150 år gamle plankegulve er blevet restaureret og bejdsede mørke, mens mange af væggene er malet i markante farver som rustrød og lys blå, der iscenesætter rummene. Rummenes særlige stemning understreges af specialdesignede møbler fra HP’s møbelfirma Designbrokers og flere mindre møbelproducenter.
- Nomad Workspace har haft stylisten Natalia Sanchez til at hjælpe med farvesætningen og indretningen. Tanken var at bevare så meget af husets historie som muligt og skabe en indretning, der passer til Nørrebro. Nørrebro er jo en meget sammensat bydel. Her finder du både bz’eren og direktøren. Det har været vigtigt at favne den stemning, siger HP.
Af samme grund står betongulvet råt flere steder, ligesom stukken i loftet af dommerkontoret er bevaret, selvom væggene er revet ned. Detaljerne fortæller deres egne små historier om bygningen:
- Vi ser os selv som kustoder. Vi kommer måske til at eje bygningen i 30 år ud af mere end 150 år, så det er vigtigt, at vi bevarer den for eftertiden. Derfor har vi også beholdt mange af de lidt mere mærkelige detaljer og rå udtryk, fx er der et ældgammelt betongulv lige her midt mellem plankerne. Det har vi ladet stå, siger Hans Peter Hertz og viser en lille rest betongulv frem lige foran cafédisken.
Flere funktioner under ét tag
Udover kontorhotel og café har BL6 planer om at bygge en eller to restauranter med udeservering i den venstre del af huset. Her kan der også blive plads til en bager eller måske en lokal købmand.
- Man kunne godt forestille sig, at vi fik en række forskellige funktioner ind, som deles om det samme køkken. Det kunne være en bager om morgenen, en frokostcafé ved middagstid og en restaurant med aftenservering. Hvis de tre forskellige funktioner kunne finde sammen om et fælles køkken og så ellers have deres egne faciliteter, kunne de få en meget billigere husleje. Vi er meget optaget af at få huset til at fungere i så mange forskellige sammenhænge som muligt. Vi tror meget på den deleøkonomiske tankegang, siger HP og viser frem i den venstre side af bygningen, der stadig er i gang med at blive ombygget og renoveret.
Nede i kælderen er der også gang i en større ombygningsproces. Her skal der indrettes små møderum, du kan leje på dagsbasis. Hvert møderum får sin egen identitet, fx bliver det gamle arkivrum indrettet som en vinkælder med flasker i de gamle arkivreoler og et højt mødebord i midten, så du kan drikke et glas vin og holde et mere uformelt møde.
Meget kompliceret proces
Projektet på Blegdamsvej har været længe undervejs og krævet meget tålmodighed. Allerede da Hans Peter Hertz blev interesseret i ejendommen, advarede Freja ham om, at det var en ejendom med mange tekniske udfordringer. Da Freja overtog ejendommen, hang den nemlig stadig sammen med fængslet.
- Der har været en hel utrolig kompliceret proces at få de to bygninger skilt fra hinanden og udmatrikuleret den gamle retsbygning fra fængslet. Samtidig med at vi skulle skille de to bygninger fuldstændigt fra hinanden i stueetagen og på førstesal, så skulle psykiatrien på anden sal stadig have adgang til fængslet – vel og mærke uden der ville skabe en mulig flugtvej for fangerne. Det var næsten en gordisk knude, men til sidst fandt vi frem til en løsning på, hvordan vi kunne adskille de to bygninger, fortæller projektleder i Freja, Klaus Thiberg.
Godt samarbejde
Retsbygningen hænger sammen med fængslet som en t-bygning og med udmatrikuleringen steg kravene til brandsikkerheden. For at undgå at branden kunne springe fra den ene bygning til den anden i en vinkel måtte der særlige brandglas til med en tykkelse på 20 cm og en vægt på lige godt et halvt ton. På samme måder skulle alle installationer adskilles og varmen splittes op mellem to ejere:
- Hele processen med udmatrikuleringen har taget to år. Der har været mange myndigheder, som skulle tage stilling til projektet. Men jeg synes, at vi har haft et rigtig godt samarbejde med både fængselsvæsenet, kommunen og brandmyndighederne - og særligt HP. I har været meget tålmodige og indstillet på at løse de mange små problemer, der er dukket op undervejs i projektet, siger Klaus Thiberg.
Ja, fortsætter HP, jeg vil gerne rose Freja for samarbejdet. Da vi viste interesse for bygningen, fik vi lov til at gå i gang med ombygningen med det samme, så vi ikke skulle vente på, at alt var afklaret. Det betød, at vi kunne gå i gang med at udarbejde konceptet og designe indretningen, mens myndighedsbehandlingen var i gang. Det har været en utrolig stor hjælp for os, at vi ikke skulle vente to år med at komme i gang. Nu glæder vi os til at den sidste del af bygningen bliver færdig, så vi kan udfoldet bygningens fulde potentiale.
Fakta om bygningen
I 1858 blev Blegdamvejens Fængsel indviet. Fængslet erstattede Blåtårn ved Frederiksholm kanal, der havde været brugt til at opbevare ulydige dansere og skuespillere fra Det Kongelige Teater. Fængslet var tegnet af datidens største arkitekt M. G. Bindesbøll, der også stod bag det smukke Thorvaldsens Museum. Da Fængslet blev opført lå det udenfor byen, men i de følgende år voksede København og fængslet blev inddraget i byen.
I 1860 blev fængslet udbygget med et rets-og tinghus i samme neoklassicistiske stil som fængslet med pudsede facader og store markante søjlepartier. Meningen var, at fangerne skulle kunne rykke direkte i fængsel efter domsafsigelse. Efter Domstolsreformen rykkede retten ud, og i 2014 købte Freja ejendommen af Bygningsstyrelsen.