De opgaver, som fremtidens projekter skal løse, er lige så diverse som bygherrerne. Byliv, bæredygtighed, klimasikring og landskab. Her en tidlig rendering fra WHO området på Scherfigsvej. Arkitekter: Arkitema. Visualisering: Akitema
De opgaver, som fremtidens projekter skal løse, er lige så diverse som bygherrerne. Byliv, bæredygtighed, klimasikring og landskab. Her en tidlig rendering fra WHO området på Scherfigsvej. Arkitekter: Arkitema. Visualisering: Akitema

De store sammenhænge

Af: JOURNALIST EVA ØRUM
Feltet af bygherrer, der køber Frejas Ejendomme, er lige så bredt og diverst sammensat som blandt Danmarks bygherrer. Fælles for dem er grundigt forarbejde og research, interessen for omgivelserne og for nye fællesskaber.
MATTHIAS SEIDENFADEN BUSCK, LEDENDE PARTNER I 2L PROJEKTUDVIKLING A/S FOTO: THORBJØRN HANSEN, KONTRAFRAME
MATTHIAS SEIDENFADEN BUSCK, LEDENDE PARTNER I 2L PROJEKTUDVIKLING A/S FOTO: THORBJØRN HANSEN, KONTRAFRAME
„Vi skal altså kunne se langtidsholdbar værdi på flere parametre, før vi begynder at interessere os for et projekt.“
MATTHIAS SEIDENFADEN BUSCK, LEDENDE PARTNER I 2L PROJEKTUDVIKLING A/S

Matthias Seidenfaden Busck, ledende partner i 2L Projektudvikling A/S: “Tid og grundighed er med til at udvikle langstidsholdbare løsninger”

”Vi stiftede dette selskab for at gøre det muligt at bruge mere tid på at udvikle langtidsholdbare projekter i mere end rent økonomisk forstand. Vores projekter skal give et afkast, men de skal kunne mere end det. De skal skabe gode bymiljøer for lejerne og for de mange andre, der bruger byrummet. Der skal være en arkitektonisk kvalitet, der betyder noget for nogen. Vi skal altså kunne se langtidsholdbar værdi på flere parametre, før vi begynder at interessere os for et projekt, som vi gjorde på Nuuks Plads. Det giver en sund økonomi.

 



Tid spiller en stor rolle for vores forretningsmodel. Det kræver en større grundighed at udvikle langtidsholdbare løsninger. Hvert sted har sine egne træk. Tidligt i processen bruger vi for eksempel ekstra ressourcer på at få analyseret bymiljøer og byrum, så vi opnår meget stor forståelse for det sted, vi arbejder med. Gode blivende løsninger forudsætter, at de hænger sammen med den lokale kultur og stedets egen historie på den ene eller anden måde. Derfor er lokal forankring og åben dialog med for eksempel kommuner også af stor betydning i processen.

Der er god økonomi i at medtænke byplanlægningen, for de gode bymiljøer er afgørende for alle parter. Vi er i bund og grund ejendomsudviklere, der har salg for øje, men vi sælger først, når produktet er ordentligt. Det skaber sundere økonomi, og så er det ganske enkelt sjovere end at skubbe huse rundt som stangvarer”.

„Vores tilgang er holistisk, for når man bygger et hus, skaber man også et byrum og et miljø for mennesker.“
TOKE CLAUSEN, INVESTERINGSCHEF I NREP DENMARK
TOKE CLAUSEN, INVESTERINGSCHEF I NREP DENMARK FOTO: THORBJØRN HANSEN, KONTRAFRAME
TOKE CLAUSEN, INVESTERINGSCHEF I NREP DENMARK FOTO: THORBJØRN HANSEN, KONTRAFRAME

Toke Clausen, investeringschef i NREP Denmark: “Vi afsøger nye veje og udfordrer det gængse”

”Vi er motiveret af at skabe attraktive løsninger for slutbrugeren. Derfor arbejder vi grundigt med vores produkter og skaffer os ekstra viden om slutbrugerne og deres behov gennem for eksempel interview og fokusgrupper. Vi arbejder blandt andet en del med nye typer af boligfællesskaber og har fået indsigt i, at både børnefamilier og seniorer synes, det er attraktivt at bo sammen på tværs af generationer. Dén indsigt spillede en afgørende rolle, da vi udviklede ’Plushusene’, som er et moderne, serviceret bofællesskabskoncept til flere generationer.

Når jeg siger ”produktet,” mener jeg ikke kun husene. Vores tilgang er holistisk, for når man bygger et hus, skaber man også et byrum og et miljø for mennesker. Vores projekter skal give noget tilbage til omgivelserne og have en værdi, der er holdbar de næste 20, 30, 50, ja gerne 100 år. Vi ønsker, at vores projekter er med til at forbedre det byggede miljø, hvor livskvaliteten er højere end før.




Vores ambitioner hænger sammen med kulturen i NREP, som er drevet af altid at afsøge nye, bedre veje og udfordre de gængse opfattelser hos os selv og i branchen. Det kan form eksempel være ved at stille spørgsmålet: ”Kunne vi genbruge byggematerialer fra udtjente bygninger i hidtil uset omfang?” Det førte til Ressourcerækkerne i Ørestad, som vi udviklede sammen med Lendager Arkitekter og AG Gruppen. På den måde er innovation altid en del af vores tilgang til projekter i større eller mindre skala. Og bæredygtighed er et område, hvor vi specifikt gerne vil gå forrest og tage et ekstra ansvar”.

JESPER DAM, DIREKTØR OG PARTNER I BASECAMP STUDENT APS FOTO: THORBJØRN HANSEN, KONTRAFRAME
JESPER DAM, DIREKTØR OG PARTNER I BASECAMP STUDENT APS FOTO: THORBJØRN HANSEN, KONTRAFRAME
„Vi arbejder med udgangspunkt i viden om co-living. Overforbrug kan erstattes med meget klogere udnyttelse af ressourcer via fællesskaber.“
JESPER DAM, DIREKTØR OG PARTNER I BASECAMP STUDENT APS FOTO: THORBJØRN HANSEN, KONTRAFRAME

Jesper Dam, direktør og partner i Basecamp Student ApS: “Vi vil løse et problem - senere finder vi ud af hvordan”

"Der har længe været et stort underudbud af studieboliger. Det undrede mig, at de større private aktører ikke angreb det problem, vi jo deler med det meste af Europa. Herhjemme har analysen nok været, at det var for besværligt at administrere, og mon ikke der også har været skelet til det naturgivne loft for lejeindtægten.

Jeg indledte et større researcharbejde sammen med 4 partnere, der henvendte sig med stregerne til et koncept fra England og USA. Det har vi udviklet, og vi står i dag på ryggen af filosofien bag co-living, som fulgte i kølvandet på den sidste økonomiske krise. Overforbrug kan erstattes med meget klogere udnyttelse af ressourcer via fællesskaber.





Vi får udviklet og skræddersyet arkitektur og møbler til de studerende det sted, hvor vi bygger, og vi holder ikke igen med moderne og gode fælles faciliteter. Vi involverer byen og ser på, om vi samtidig kan hjælpe med andre udfordringer som f.eks. i Lyngby, hvor man manglede forskerboliger. Det springende punkt i konceptet Basecamp er dog et skift i synet på de studerende. Vi ser dem ikke som lejere, men som gæster. Der er ansat et par managers på stedet, som sørger for, at tingene fungerer, og at der er rart at være. Udvalgte beboere, kaldet BaseBuddies, holder ekstra øje med, at den enkelte studerende trives. Der bliver værnet om det sociale liv og de fælles områder. De studerende passer på stedet og bliver boende længe.

Det er meningsfyldt at arbejde i den rækkefølge, hvor man først sætter sig for at ville løse et problem og dernæst finder ud af hvor og hvordan. I min optik behøver der ikke at være en modsætning mellem at skabe afkast og at bidrage positivt til at skabe en forskel i samfundet for den enkelte. Som bygherre har man jo netop det privilegium at kunne bidrage med løsning af strukturelle problemer og at efterlade sig god arkitektur. Det mener jeg, man bør stræbe efter".

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder samt til at præsentere PDF’er.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Nødvendig for at afspille YouTube videoer
Issuu er en 3. parts PDF reader, som bruges til at læse Freja Magasinet