English
Print siden

Antvorskov Højskole – en del af handlingsplan

Nyt sygehusbyggeri i Slagelse Kommune kommer til at øge efterspørgslen på en bred vifte af ejerboliger. Freja har taget handsken op og undersøger mulighederne for at udvikle privatboliger ved Antvorskov Højskole med fokus på kvalitet, fællesskab og naturoplevelser.

Fællesskab og naturoplevelser i kvalitetsboliger i haveanlægget
Freja har gennemført en arkitektkonkurrence for at belyse, hvordan der kan bygges boliger ved højskolens smukke haveanlæg, samtidig med at haveanlægget i vidt omfang bevares som et rekreativt fællesareal for såvel bebyggelsens beboere som for offentligheden. Hensigten er at videreudvikle idéer i samarbejde med kommunen og igangsætte lokalplanarbejde allerede i 2010.

”Vi satser på at skabe et boligprojekt, som bygger videre på stedets kvaliteter, og som får en identitet, der gør det til et unikt boligtilbud i Slagelse, som understøtter en moderne livsform, bæredygtighed og smuk arkitektur”, udtaler udviklingsdirektør i Freja, arkitekt Carsten Rasmussen.

Tankerne går på en bebyggelse opdelt i mindre klynger - dels for skabe fællesskaber og dels for at skabe store sammenhængende grønne arealer. Der vil være flere forskellige boligtyper og størrelser: boliger i hhv. to og tre plan med terrasser i flere niveauer og dobbelthøje rum, der forbinder etagerne med hinanden og giver rumlige oplevelser og ikke mindst gode lys- og solforhold. Alt i alt tænkes der i størrelsesordenen 40 boligenheder, som forventes færdige i 2012.

Højskole-bygningen til salg.
Højskolebygningen er selvstændigt sat til salg. Freja har udarbejdet et facility studie af ejendommen for at belyse, hvilke muligheder den smukke bygning besidder.

Projektleder i Freja, arkitekt Nina Kovsted fortæller: ”Alene beliggenheden for enden af Liselund Allé, tæt på det attraktive Slots Allé-område sammenholdt med den meget gode placering i forhold til vestmotorvejen giver ejendommen et stort potentiale. Vores studie af muligheder viser, at der er mange anvendelsesscenarier som uddannelses-, indkvarterings-, firmadomicil- og kontorhotelsfacilitet. Så ønsker man en særdeles præsentabel ejendom, er Antvorskov Højskole et rigtig godt bud – til mange forskellige formål.”

Frejas øvrige ejendomme i Slagelse
Ud over højskolen har Freja yderligere tre ejendomme i Slagelse Kommune – den ene i Korsør. Også disse ejendomme besidder mange arkitektoniske kvaliteter, foruden at de hver især repræsenterer væsentlige bidrag til den lokale historie. En brænderigård, en politistation og en retsbygning – det kan der være mange både gode og også mindre gode minder fra.

Frejas ejendomme i Slagelse Kommune

Antvorskov Højskole, Slagelse
Opført i 1908.

Bjergbygade 3, Slagelse
Stilfuld patriciervilla opført i 1910 i én etage samt udnyttet mansard-etage.

Slotsgade 53, Slagelse
Den gamle brænderigård. Fredet ejendom fra 1810, og totalrenoveret i 1973. Hovedbygningen er opført i én etage samt delvis udnyttet tagetage.

Torvet 1, Korsør
Opført i 1850 i senklassicistisk stil midt på torvet i Korsør


Se scenarierne for anvendelsesmulighederne udarbejdet af WITRAZ arkitekter+landskab her

Vil du vide mere kan du kontakte:
projektleder Nina Kovsted på telefon 33 73 08 17 eller på mail nk@freja.biz
projektleder Kirsten Christensen på telefon 33 73 08 18 eller på mail kc@freja.biz