Print siden

Nyt indskud af ejendomme i Freja

Ved en ekstraordinær generalforsamling i Freja fredag den 30. juli blev det 32. indskud besluttet. Ejendommene overtages fra Kriminalforsorgen, der har anvendt dem som boliger til medarbejdere.

Der er tale om følgende ni ejendomme:

• Kærshovedgård 4-12, Ikast
• Lyngtoften 1-10 m.fl., Jerup
• Holdgårdsvej 101-125 m.fl., Sønder Omme
• Avedørestræde 5/Holsbjergvej 13, Hvidovre
• Vindingevej 27-65, Nyborg
• Renbækvej 10, Skærbæk
• Møgelkærsvinget 4 m.fl., Horsens
• Fængselsvej 4-22 m.fl., Albertslund
• Søvej 3-21, Årslev

Frejas samarbejde med lejerne

Mange af boligerne bebos fortsat af Kriminalforsorgens medarbejdere. Freja vil i løbet af de næste måneder holde møder med beboerne, hvor repræsentanter for Freja vil redegøre for den videre proces, og hvor beboerne vil få lejlighed til at fortælle om deres interesser i forhold til et eventuelt køb af deres bolig.

Kontakt Freja ejendomme A/S for yderligere information på telefon 3373 0800